Tidspunkt

Søndag, 9 marts, 2025 - 09:00

Målgruppe

Alle

Tags

Vil du hjælpe? Søndag 9. marts afholder Folkekirkens Nødhjælp igen den årlige sogneindsamling. Den har været afholdt siden 1999. Som navnet siger udøver Folkekirkens Nødhjælp hjælp til mennesker i nød

Arbejdet foregår i 19 lande, hvoraf de fleste er i Afrika, men også i lande i Asien og Mellemøsten. I de senere år er der også ydet hjælp til Ukraine. Hjælpen består af hurtig hjælp som mad, vand og husly i katastrofeområder, men meget hjælp er også udviklingshjælp. I samarbejde med lokale arbejder man med udvikling af landbrug, sundhedsvæsen og menneskerettigheder. Måske kan det lyde mærkeligt, at rettigheder har noget med nødhjælp at gøre. Men retten til jord kan være et problem mange steder, hvor det er vigtigt at kunne dyrke sine egne fødevarer. Man kan støtte indsamlingen ved at sende på MobilePay 35332 og skrive 10467 i kommentarfeltet, så bliver beløbet registreret i Kolind-Ebdrup-Skarresø. Så er man sikker på at være med, hvis der ikke kommer en indsamler ved døren den 9. marts. Har man tid og lyst til at hjælpe et par timer søndag 9. marts mellem kl. 9.15 og 13.00 kan man henvende sig til Bente Kolind Hansen tlf. 20352825 eller mail bentekolind@mail.dk